Arkiver

Karen Marie Ravn

Det er under storm og svær søgang, en skude skal bevise sin duelighed og ret til at sejle på havet. En stærk og trofast skare skrev under på forpligtelseserklæringerne. Den økonomiske fremtid var sikret. Kort efter, i 1983, blev Karen Marie Ravn ansat.

Forinden havde årene været turbulente, man var godt på vej ud af en meget vanskelig økonomisk situation, der havde reduceret medlemsskaren med 25%. Ved generalforsamlingen i 1986 kunne formand Knud Primdal i sin beretning dog konstatere, at det var gået støt fremad lige siden, økonomien var blevet rettet op, medlemsflugten standset. Karen Marie blev siddende i 33 år, dog alle år ikke i præsteboligen, for efter nogle år giftede hun sig med Klaus Drivsholm og flyttede til Allingskovgård. Da Karen Marie i 1989 fyldte 40 år, lejede hun Mausing Forsamlingshus og inviterede blandt andre alle valgmenighedens medlemmer med sin fødselsdagsfest! Der var så mange, der gerne ville være med, at bestyrelsen måtte træde til og sørge for, at græsset på marken overfor forsamlingshuset blev slået, og der blev lejet og opstillet et stort telt med plads til alle. Fødselarens ønske var blandt andet, at der skulle danses folkedans, og det kom så til at forgå i huset.

Da Karen Marie havde været her i 25 år, udtalte hun, at hun havde begravet ca. 380 personer, hvoraf de fleste var lokale valgmenighedsmedlemmer, så hvis ikke der havde været tilgang undervejs, ville valgmenigheden nærmest være uddød. Det er den heldigvis ikke, der har været tilgang. Hvor det tidligere var almindeligt, at mange af medlemmernes børn blev her på egnen og således næsten automatisk også forblev medlemmer, er det ikke mere så selvfølgeligt, at næste generation bevarer tilknytningen, når de flytter væk for at tage uddannelse og senere slå sig ned et andet sted! Derfor har der gennem årene været mange overvejelser over, hvad der skal til for at sikre fremtiden? Da en af vores tidligere formænd, højskoleforstander P.K. Nielsen, aflagde sin sidste formandsberetning, sagde han bl.a. : " Det grundtvigske syn har stadig noget at sige os i disse moderne tider, men vi må ikke være så grundtvigske, at vi ikke udvikler os".

Kirken - og de unge

Det bekymrede spørgsmål: "Hvad med kirken og de unge?" har man i valgmenigheden stillet sig mange gange i årenes løb. Karen Marie har på et tidspunkt givet udtryk for, at selv om tiden måske var gået fra udtrykket "de unge", var der stadig grund til at spørge til, hvad der kan gøres for at formidle kristendom til de næste generationer. Udviklingen er over de sidste 30 år gået så stærkt, at det i 2017 næsten er som at tænke tilbage på en anden verden med et meget begrænset udbud at tv-udsendelser, uden pc og mobiler osv. Allerede I 1980-erne, ved starten af Karen Maries ansættelse, var unge menneskers opvækstvilkår og tilværelse helt anderledes. Kristendomsundervisningen i skolen var ændret til at være kundskabsmeddelende og uden sammenhæng med familiens daglige liv. Men selvom spørgsmålet om de unge stadig lå i luften, var præstens indsats dengang mere koncentreret om de gamle - foruden naturligvis den almindelige konfirmandundervisning.

Omkring 1990 var spørgsmålet om de unge helt forstummet, da det gik det op for præsten, at de forældre, der var bare lidt yngre end deltagerne i Kampps ungdomsmøder, faktisk manglede ord og begreber til at formidle kristendom til næste generation. I valgmenighedens grundtvigske miljø har det været en selvfølge, at oplæring i den kristelige børnelærdom var hjemmets sag, som alt andet personligt kan det ikke overlades til andre, men nu begyndte man alligevel at holde juletræsfest med forkyndende fortælling, børnefamiliegudstjenester og i 1997 minifortælling før jul og påske for de 9-årige, og fik derved også lidt forbindelse til forældrene. Senere blev børnefamiliegudstjenesterne flyttet fra kirkerummet til salens folkelige rum.

Efterhånden kom der også i en årrække persillesovsaftener med valgmenighedens børnefamilier, hvor man efter fællesspisning samledes til fortælling og fællessang, og i 2005 begyndte Karen Marie at holde babysalmesang, hvor de voksne sang for deres spædbørn, og på den måde kunne præsten møde forældregenerationen på en ny måde. Et andet nyt tiltag fra samme periode var aftnerne med elementær kristendom for voksne, hvor det var mulighed for at få sin viden om kristendom ført ajour. Et meget populært tiltag for den yngre del af medlemsskaren var konfirmandturene, hvert andet år fra 1987 flerdages tur til København og hvert andet år (fra 1988) ad Hærvejen til Jelling og derfra videre til Slesvig, Hedeby, Skovby og Noldemuseet. Efterhånden blev konfirmanderne også inviteret med til rockmusicals, filmforstillinger eller teaterture, når det var noget på plakaten i rimelig afstand, som passede godt til deres aldersgruppe.

Kirkerummet

Gudstjenestens bønner har præst og menighed til enhver tid frihed til at ændre, og det har Karen Marie også benyttet sig lidt af. I 1992 indførte Den danske Folkekirke efter et langvarigt kommissionsarbejde en ny alterbog med højmesseordning og forskellige variationsmuligheder i ritualerne og (som noget nyt) med tekster fra Det gamle Testamente til hver enkelt søn- og helligdag i hele kirkeåret. De supplerer søndagenes tekster fra Det nye Testamente, hvoraf halvdelen har været brugt i tekstrækken, siden den kristne gudstjeneste blev etableret nede i Middelhavslandene med faste læsninger. Den nye alterbog blev også taget i brug af Kjellerup Valgmenighed til gudstjeneste, men valgmenigheden beholdt to særlige træk ved gudstjenesten også efter 1992:

For det første bibeholdt man valgmenighedens egen skik med at holde nadver med den tavse uddeling, som efter prøveritualet var indført først i 1970érne i Edmund Frederiksens tid, sådan at brød og vin blev uddelt uden uddelingsord til hver enkelt.

For det andet bevaredes det lille indslag på to sætninger, inden den faste nadversalme nr. 287: Kraften fra det høje. Indslaget henviser til, at vi allerede har tilgivelsen fra dåben. De bønner i ritualet, der omkranser nadverhandlingen, blev af præsten en søndag i 2014 udskiftet ritualbogens nadverbøn med en nyformuleret nadverbøn efter inspiration dels fra bogen "Gudstjenestens bønner 1" med nadverbønner af Jørgen Demant og Jesper Hyldahl.

Ændringer i ansættelse

På en ekstraordinær generalforsamling i 2003 blev det vedtaget at ændre vedtægterne, så antallet af bestyrelsesmedlemmer nedsattes fra 11 til 7, samtidig ophævedes den tidligere fordeling, så det herefter var ligegyldigt, hvor i sognene bestyrelsesmedlemmerne boede. Et par år tidligere havde valgmenighedens bestyrelse erkendt, at der var grund til at være ekstra opmærksom på økonomien. Udskrivningsgrundlaget var faldende på grund af skatteomlægningen, udgifterne ville følge den almindelige prisudvikling, og udskrivningsgrundlaget ville samtidig blive mindre, da medlemmernes gennemsnitsalder også var stigende. Efter mange drøftelser blev resultatet, at Karen Marie Ravns stilling blev ændret til en 75% stilling fra 2004.  Indtrykket var dog, at hun stadig brugte fuld tid bortset fra gudstjenesterne, men hun har selv givet udtryk for, at der nu var mere tid til at besøge de ældre og læse skønlitteratur. Med sin interesse og uddannelse som cand.phil i dansk litteratur har hun i mange år stået for en litteraturkreds for valgmenighedens medlemmer og Aktive kvinder i Kjellerup.

Karen Marie Ravn var bare 33 år, da hun kom hertil som præst for Kjellerup og omegns Valgmenighed og blev her i 33 år. Da hun holdt, var valgmenigheden 99 år, hvilket vil sige, at hun havde klaret en tredjedel af tiden, mens der havde været 5 præster om resten! Det kan ikke overraske dem, der har oplevet Karen Marie og hendes ihærdige indsats for valgmenigheden, og i formandsberetningerne fra generalforsamlingerne bliver Karen Marie gang på gang takket, blandt andet, fordi hun var så flittig til at besøge valgmenighedens medlemmer, specielt de ældre. I Karen Marie Ravn fik valgmenigheden en præst, der dygtigt og energisk engagerede sig i alle valgmenighedens anliggender.